Læring i et socialkonstruktionistisk perspektiv

Social konstruktionisme benægter ikke, at der foregår læringprocesser internt hos det enkelte individ.
Det vil sige, at i forhold til vores pædagogiske produkt, hvor vi social konstruerer vores brugere gennem kommunikationsbogen, vil de også kunne lære internt, da det bliver en personlig bog for brugeren.

Piaget's udgangspunkt er, at de kognitive skemata former sproget for perception, og forståelse for virkeligheden - dette betyder, at vi som mennesker, selv skaber virkeligheden

Benjamin Lee Whorf tager dog udgangspunkt i det modsatte, og mener at sproget former de kognitive skemata for perception og forståelse af verden - dette betyder, at det er vores sociale interaktioner, der konstruerer virkeligheden.

Stiller vi disse holdningerne op mod vores produkt, kan vi forholde os til begge.
I og med, at vores pædagogiske produkt skal blive en Kommunikationsbog til brugere, som anvender tegn til tale, vil vi ifølge Whorf igennem vores sociale interaktioner med brugeren, være med til at skabe deres "virkelighed", eller mere konkret, skabe en ny social omverden for dem. Dette ses i forhold til, at bogen vil medføre, at brugeren kan blive forstået og deltage aktivt i den sociale arena.

Ser vi derimod på vores produkt med Piaget's øjne, bliver hans udgangspunkt tydeliggjort, i og med, at det er brugeren selv, som har ansvar for egen læring. Brugeren skal udforme sit sprog, og arbejde villigt imod at blive forstået og deltage i den sociale verden.

Vi føler derfor, at vi kan relatere vores produkt til begge felter, da vores produkt både kræver indsats fra medarbejdernes side, men også at brugeren selv, vil arbejde og gøre en indsats.
(Kilde: 1)