Refleksion af vores pædagogiske produkt i forhold til leg, læring, dannelse, kommunikation og didaktik

I dette indlæg vil vi reflektere over leg, læring, dannelse, kommunikation og didaktik, i forhold til vores pædagogiske produkt.
Vi har skrevet om det på tidligere indlæg, men nu kommer der en samlet refleksion.

Leg: Vi kan koble leg, til vores pædagogiske produkt, i forhold til, hvis brugeren af bogen gerne vil lege, og dermed kan anvende bogen til at kommunikere, hvilken leg han/hun  vil lege. 
Vi kan i bogen tilføje en side med forskellige lege. 

I Danmark lægges der vægt på et bredt læringskoncept: vi taler om den frie og kreative udvikling af barnet i en social sammenhæng. 
Formålet med læreplaner, er at skabe mulighed for at øge brugerens læring og kompetence gennem erfaringsdannelse, leg og læring, som forbedrer brugerens koncentration, nysgerrighed og erfaring. 
Ved vores vores pædagogiske produkt, kan vi indsætte personlige sider og ting, som interesserer brugeren på et personligt plan. På denne måde, kan lysten til læring blive større, da der igennem interessepunkter, skabes en mere personlig og større "lege lyst" til at lære. 

Læring: I forhold til læringsteoretikerne, Jean Lave og Etienne Wenger kaldes situeret læring, også for mesterlære. Situeret læring omhandler to principper som er centralt for kontinuitet og samspil.

I forhold til vores pædagogiske produkt:

• Kontinuitet betyder, at man har en kontinuerlig læring, som anvendes når, man skal lære nyt. Med henblik på vores pædagogiske produkt, bruger vi dette, når der arbejders med kommunikationsbogen, og der i denne henseende læres ny viden.

• Samspil betyder, at der erfaringsmæssigt, er et samspil mellem individ og omgivelser. Dette betyder, at selvom der læres det samme i nøjagtigt samme miljøer, bliver læringsudfaldet ikke nødvendigvis de samme. Med vores pædagogiske produkt i tanke, bliver dette synliggjort i forhold til, at selvom brugerne og medarbejderne har samme produkt  at arbejde med, bliver deres læring ikke nødvendigvis ens.

Dannelse: I forhold til en dannelsesprocess, kan brugeren af tegn til tale, pludselig stå i en situation, hvor de kan blive forstået af alle, og ikke kun dem, som anvender tegn til tale. Dannelsesprocessen vil dermed være en afgørende faktor for, at brugeren kan blive en del af hele samfundet, og ikke kun selve "institutionssamfundet". 

Kommunikation: Ordet kommunikation kommer af det latinske ord: communicatio 'meddelelse', af communicare 'udveksle meddelelser, gøre fælles, dele med nogen', afledt af communis 'fælles'. 

I forhold til vores pædagogiske produkt:

• At være fælles om noget. Man må have noget at kommunikere om, før man kommunikere - bogen kan pludselig blive en løsning på et "problem", hvor brugeren før kunne have svært ved at kommunikere og være medkommunikerende i samtaler, nu både kan kommunikere ud, og være aktiv i diverse samtaler.
• Kommunikation er en proces, hvor man sammen forsøger at skabe en fælles mening - bogen kan være med til at give et grundlag for fælles kommunikation, og dermed skabe bedre forståelse og mening i samtalerne. 

Kommunikation kan ses som en cirkulær tovejsproces:

(Kilde: Den Store Danske)

I forhold til vores bog og vores blog, kan vi anvende kommunikationsmodellen til at uddybe, hvorfor vi har valgt at køre vores blog i det enkle design, samt hvorfor vi valgt at skrive mere fagligt, fremfor i et mere personligt og hverdagssprog.
Vores målgruppe med henblik på vores blog, er andre pædagogstuderende og andre mennesker, som kunne have en interesse for vores pædagogiske produkt. Dermed mener vi også, at folk, som følger vores blog, både har indsigt og forståelse for vores pædagogiske produkt, samt kan forholde sig til faglige sprog, som bloggen er holdt i. 
Vi besluttede i fællesskab, at vi ville holde sproget fagligt og professionelt hele vejen igennem, da vi snarere føler, at det er et fagligt stykke arbejde, fremfor en personlig blog, hvori vi nedskriver vores tanker og følelser. 

Vores hensigt har været at lave en blog, som viser at vi har forståelse for pædagogik og kommunikation, samt hvordan man formidler dette på et ordentligt og fagligt niveau, hvor alle mennesker kan være med, være spørgende og vise interesse. 

Kommunikationsmodellen kan anvendes til, at vi udsender Information til udefrakommende, de tolker denne information, og har hernæst mulighed for at stille spørgsmål til denne information, hvorpå vi så kan forklare og uddybe, og dermed skabe ny information igen. Cirklen kan hermed fortsætte i det uendelige. 
Med hensyn til designet, har vi valgt ikke at anvende for mange "dikkedarer" i form af billeder og effekter, da vi som nævnt tidligere, snarere føler, at denne blog er på et fagligt niveau, fremfor et personligt. 

Med hensyn til vores pædagogiske produkt, som er vores Kommunikationsbog, kan vi anvende modellen i en mere uddybet form for at illustrere, hvorfor vi har valgt at designe den som vi har. 

Vores målgruppe er ingen specifik gruppe, men blot folk med nedsatfunktionsevne, som anvender tegn til tale. Vores hensigt med bogen (som både skal være at finde som fysisk og elektronisk), er at skabe en kommunikationsbase for brugeren, så de føler sig trygge i hverdagen, og føler at de har mulighed for at kommunikere med alle, og ikke kun med folk, som har kendskab til tegn til tale. 
Samtidig skal bogen være med til at "uddanne" brugeren, således, at de får bedre kendskab til de korrekte tegn, fremfor at de anvender "egne" tegn. 
Planen for formidlingen er, at produktet skal formidles både i det private, samt det institutionelle. Samtidig skal det gøres sådan, at bogen tilpasses brugeren, og dennes interesse, således at brugeren er med til at producere sin egen bog. Dette vil forhåbentligt også være med til at skabe større glæde ved at bruge kommunikationsbogen, da brugeren ved præcis, hvordan den ser ud - både med hensyn til design, billeder og tegn. 

Bogen skal dog ikke kun være til anvendelse for brugeren, men også gøres tilgængelig for ansatte og familiemedlemmer, enten i elektronisk-, eller fysiskformat, eller begge dele.
(Kilde: 4) 

Når der arbejdes med vores pædagogiske produkt, anvendes der totalkommunikation. 
Totalkommunikation er en kommunikations filosofi  som opstod i 1960'erne. For at opnå den bedst mulige kommunikation med eksempelvis et døvt, eller tunghørt bruger, skal man som med kommunikator udnytte det sprog, eller de kommunikationsformer, som brugeren bedst forstår i den givne situation. 
Dette kan være talesprog, tegninger, talesprog ledsaget af tegn og lignende. Vores kommunikationsbog, som skal blive en kommunikationsform, hvori det talte sprog understøttes med tegn fra døves tegnsprog, vil dermed være med til at støtte den sproglige forståelse, samtidig med, at den kan være en støtte til at udvikle brugeren eget talesprog. 
(Kilde: 5)

Didaktik: Didaktik er et planlagt forløb, hvori man lærer andre noget, og igennem dette er med til at danne dem. Der er to former for didaktik,  men den form for didaktik vi beskæftiger os med, er den almene didaktik, også kaldet dannelse. 

I forhold til vores pædagogiske produkt, vil vi i gennem kommunikationsbogen danne brugeren og lærer brugeren noget. Men vi vil danne de unge/de nye ansatte mere, fremfor en fastsat bruger på 50 år. 

Visuel - og sproglig kommunikation

Vi har i dag, under undervisningen med Dansk, Kultur og Kommunikation, gjort os klare overvejelser, omkring hvordan vores pædagogiske produkt skal formidles og anvendes.

Vi har haft spørgsmålet angående målgruppe oppe og vende, men er i fællesskab blevet enige om, at vores produkt ikke skal henvende sig til én specifik gruppe. Produktet skal derimod snarere henvende sig mod mennesker med nedsat funktionsevne, som benytter sig af tegn til tale i hverdagen.

For at gøre vores pædagogiske produkt mere overskuelig for udefrakommende, har vi besluttet at lave en fiktiv case, som vores kommunikationsbog skal henvende sig personligt imod.
På denne måde, giver vi et visuelt og mere konkret billede af, hvordan den personlige bog kan ende ud, samt hvordan den kan ændres i forhold til, hvis bogen er til en dreng på 8 år, eller en kvinde på 50 år.

Bogen skal kunne personaliseres efter brugerens interesse, forhold og hverdag.
Dette synliggør vi også med vores case, i og med, at bogen får omslag med F.C.København, som er Jespers yndlingshold, samtidig med, at der laves en 'familie side', hvor der indsættes billeder af Jesper "familie".
Udover dette, vil bogen indeholde sider, som specifikt henvender sig til børn, og som nemt og hurtigt, ville kunne blive byttet ud med punkter, som mere ville henvende sig til eksempelvis voksne og teenagere.

Fiktiv case
Jesper er en dreng på 8 år, som er vild med fodbold. Hans yndlings hold er F.C.København, og han ser altid alle deres kampe!

Jesper har nedsat funktionsevne, men kan gå og bevæge sig. Udover dette, har Jesper intet sprog, bortset fra lidt forskellige lyde, som kun er til at tyde, hvis man kender ham rigtig godt.
Han anvender derfor typisk kun tegn til tale, og hvis han oplever ikke at blive forstået, kan han hurtigt blive frustreret og vred.

Bogen kan derfor blive en nyttig hjælp i Jespers hverdag - både i form af, at han kan lære at anvende flere tegn, samtidig med at bogen kan hjælpe de ansatte, som omgås Jesper dagligt.
De får ved brug af bogen, mulighed for at kommunikere bedre og mere visuelt med Jesper, og den kan muligvis være med til at afhjælpe fremtidig frustration og uforståelige situationer.


Udover vores bog og fiktive case, har vi planer om at supplere bogen med to plakater.
På denne måde, får vi hurtigt formidlet visuelt, hvad vores produkt omhandler, og kan muligvis skabe mere opmærksomhed på netop vores pædagogiske produkt.

Læring i et socialkonstruktionistisk perspektiv

Social konstruktionisme benægter ikke, at der foregår læringprocesser internt hos det enkelte individ.
Det vil sige, at i forhold til vores pædagogiske produkt, hvor vi social konstruerer vores brugere gennem kommunikationsbogen, vil de også kunne lære internt, da det bliver en personlig bog for brugeren.

Piaget's udgangspunkt er, at de kognitive skemata former sproget for perception, og forståelse for virkeligheden - dette betyder, at vi som mennesker, selv skaber virkeligheden

Benjamin Lee Whorf tager dog udgangspunkt i det modsatte, og mener at sproget former de kognitive skemata for perception og forståelse af verden - dette betyder, at det er vores sociale interaktioner, der konstruerer virkeligheden.

Stiller vi disse holdningerne op mod vores produkt, kan vi forholde os til begge.
I og med, at vores pædagogiske produkt skal blive en Kommunikationsbog til brugere, som anvender tegn til tale, vil vi ifølge Whorf igennem vores sociale interaktioner med brugeren, være med til at skabe deres "virkelighed", eller mere konkret, skabe en ny social omverden for dem. Dette ses i forhold til, at bogen vil medføre, at brugeren kan blive forstået og deltage aktivt i den sociale arena.

Ser vi derimod på vores produkt med Piaget's øjne, bliver hans udgangspunkt tydeliggjort, i og med, at det er brugeren selv, som har ansvar for egen læring. Brugeren skal udforme sit sprog, og arbejde villigt imod at blive forstået og deltage i den sociale verden.

Vi føler derfor, at vi kan relatere vores produkt til begge felter, da vores produkt både kræver indsats fra medarbejdernes side, men også at brugeren selv, vil arbejde og gøre en indsats.
(Kilde: 1)

Situeret læring

Vi har i dag arbejdet med situeret læring, og kædet dette sammen med vores pædagogiske produkt.

I forhold til læringsteoretikerne, Jean Lave og Etienne Wenger kaldes situeret læring, også for mesterlære. Situeret læring omhandler to principper som er centralt for kontinuitet og samspil.

I forhold til vores pædagogiske produkt:

• Kontinuitet betyder, at man har en kontinuerlig læring, som anvendes når, man skal lære nyt. Med henblik på vores pædagogiske produkt, bruger vi dette, når der arbejders med kommunikationsbogen, og der i denne henseende læres ny viden.

• Samspil betyder, at der erfaringsmæssigt, er et samspil mellem individ og omgivelser. Dette betyder, at selvom der læres det samme i nøjagtigt samme miljøer, bliver læringsudfaldet ikke nødvendigvis de samme. Med vores pædagogiske produkt i tanke, bliver dette synliggjort i forhold til, at selvom brugerne og medarbejderne har samme produkt  at arbejde med, bliver deres læring ikke nødvendigvis ens.

(Kilde: 3, 3i)

Tænker I, at vi eventuelt kan anvende situeret læring på andre måder, tager vi gerne imod både ris og ros. :)

Jean Piaget og Lev Vygotsky

Ud fra undervisningen den 31 Oktober 2013, om Jean Piaget og Lev Vygotsky, har vi reflekteret lidt over nogle af de begreber vi har lært, og vil dermed bruge dem i forhold til vores pædagogiske produkt.

Jean Piaget
Vi mener, at ud fra Jean Piagets læringsteori, at der er en ligevægtsprocess - hvilket betyder, at individet tilpasser sig til omgivelserne, samtidig med, at individet søger at tilpasse omgivelserne til sine behov.

I forhold til akkomodation og assimilation, vil vi mene, at vores pædagogiske produkt indholder både akkomodation og assimilation.

Vi mener, at med henblik på vores pædagogiske produkt, vil akkomodation, blive synlig ved eksempelvis en nyuddannet pædagog, eller en ny ansat, som muligvis ikke kender til tegn til tale, og som dermed kan anvende vores bog og få muligheden for at lære noget nyt
I forhold til assimilation, vil dette synliggøres ved, at brugeren, en pædagog, eller en ansat, som benytter tegn til tale, kan lære at kommunikere på en anden måde.
(Kilde: 1)

Lev Vygotsky
Set ud fra Lev Vygotskys teori om "zone for nærmeste udvikling", vil vores pædagogiske produkt ligge indenfor denne zone, da brugere, ansatte og andre menneske, pludselig skal ved hjælp fra hinanden, lære at anvende og bruge bogen i dagligdagen.

I forhold til en dannelsesprocess, kan brugeren af tegn til tale, pludselig stå i en situation, hvor de kan blive forstået af alle, og ikke kun dem, som anvender tegn til tale. Dannelsesprocessen vil dermed være en afgørende faktor for, at brugeren kan blive en del af hele samfundet, og ikke kun selve "institutionssamfundet". 
(Kilde: 2)

Kunne der være andet, som I tænker vi kan bruge, i forhold til vores pædagogiske produkt ud fra undervisningen?

Undervisningen den 30 Oktober 2013

Ud fra undervisningen i pædagogik om behaviorisme, kan vi koble vores pædagogiske produkt og behaviorisme sammen på følgende måde:

Vores pædagogiske produkt, giver barnet positiv forstærkning, i og med, at brugeren lettere bliver forstået.

Billederne giver en kollektiv betingning, samt fører til en positiv forstærkning. Tegnene fra tegn til tale, bliver en positiv læring, som både bliver en sjov og positiv forstærkning.

Vores produkt, som skal ende ud i en udtryksbog, kan sættes ind i analysen af læringsprocess.

Kan I muligvis koble det på andre måder? :)

Ændring af navnet

Hej Hej. :)

Vi har tænkt lidt over vores navn på vores pædagogiske produkt, og vi synes navnet var bedre med kommunikationsbog, fremfor udtryksbog, da vores hensigt med bogen er, at brugeren lettere kan kommunikere med andre gennem denne bog.