Hej hej og velkommen til vores blog!
Vi er en gruppe af fire studerende piger - Sarah, Sara, Ditte og Helena.
Vi studerer alle til pædagog på Professionshøjskolen, UCC Nordsjælland.
Vi skal i gang med at lave vores egen pædagogiske produktion, og vi har allerede gjort os nogle tanker. Ideen er, at vi gerne vil lave en kommunikationsbog. Bogen skal indeholde billeder, hvorpå forskellige følelser, tanker og aktiviteter vises, og hvor der ved siden af de "levende" billeder, er et billede, som illustrerer, hvordan man siger de forskellige tegn og aktiviteter, ved brug af tegn til tale.
Bogen skal være personlig for hver bruger, og vi har tanker om, at den både skal laves i elektronisk format, samt fysisk i form af en bog. Dette vil også medføre, at hver bruger kan være inde over, hvordan præcis hans, eller hendes bog skal se ud form - i forhold til design af omslag og billeder.
Dog vil der være nogle generelle billeder og aktiviteter, som vil være gengangere i alle bøgerne. Udover dette, vil det dog være muligt for brugeren at indsætte personlige billeder i netop deres bog, således, at det kan medføre, at brugeren føler sig mere selvstændig, og herudover bliver bedre til at genkende og anvende tegn til tale, da der nu pludselig er personlige billeder indenover.
Vores tanker bag bogen, er at brugeren vil kunne udtrykke sig bedre, og blive forstået lettere.
Dette kan ses, hvis brugeren ikke har kendskab til mange tegn til tale, eller måske endda opfinder sine egne tegn, og muligvis derfor kun kan kommunikere med folk, som brugeren er meget tæt med, kan bogen være med til at afhjælpe denne problematik.
Vores idé er, at bogen vil være ideel for nye medarbejdere, som kan have brug for hjælp til at forstå brugeren, og dermed kan bogen blive et redskab til at afhjælpe en mulig hjælpeløshed.
I forhold til tegn til tale billederne, er grundideen, at brugeren kan lære nye tegn til tale, således, at brugeren kan få en mere almen "tale", som kan forstås af 'alle'. å man får en mere almen tegn til tale som "alle" forstår.
Denne bog vil også være ideel at bruge, hvis brugeren møder folk, som intet tegn til tale kan, og dermed kan brugeren kommunikere ved at anvende bogen.
Det er vores ideer hidtil - vi håber I alle vil følge os nærmere!
Vi ses!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar